FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Kan jeg få refunderet eller ombyttet min billet?
Køb af billetter til kulturelle arrangementer er undtaget fra den lovbestemte fortrydelsesret.
Du kan desværre ikke få din billet refunderet eller ombyttet, medmindre vi aflyser showet.
Hvordan indløser jeg mit gavekort?
De nye e-gavekort med kode: Når du bestiller dine billetter på comedyzoo.dk og er gået ’til kassen’, klikker du på den røde gavekort-knap under dine valgte billetter og indtaster den kode, der står på dit gavekort. Bum. Det var da nemt? Gavekortet kan kun benyttes til køb af billetter på hjemmesiden – ikke på vores adresse.
Ønsker du også at bruge dit gavekort på drinksbilletter eller Mad & Show, så kan dette tilkøbes under billetkøb.
De gamle plastikgavekort: Vi er ved at udfase vores fysiske plastik-gavekort, men har du stadig et, så skal du skrive til info@comedyzoo.dk for at booke billetter.
Resterende beløb refunderes ikke.
Skal jeg udprinte mine billetter?
Nej, det er ikke nødvendigt. Spar gerne på patroner og træer – vi kan sagtens scanne billetter fra en mobiltelefon.
Mad & Show-billetter: Hvordan fungerer det?
Vores Mad & Show er et samarbejde med nærliggende restauranter, der byder på mad før eller efter et show.
Det kan tilkøbes under billetkøb eller under fanen “Mad & Show”
Vi har samarbejde med to restauranter: Voraz og Odette.
Begge ligger ved siden af Comedy Zoo og spisningen foregår på den valgte restaurant.
Husk, hvis I er en gruppe venner, der har bestilt hver for sig, så skal restauranten have besked om, at I gerne vil sidde sammen.
"Showet bliver optaget" - hvad betyder det?
Kan en skoleklasse komme på besøg?
Ja, vi byder gerne skoleklasser velkommen, men vi har nogle retningslinjer, der skal overholdes.
Skriv til info@comedyzoo.dk for at høre mere om mulighederne for jeres besøg.
Hvad er en studiebillet?
For at gøre stedet mere SU-venligt, kan man være heldig at kunne få fingrene i en studiebillet på udvalgte forestillinger, hvor du sparer cirka 20%. Lækkert ikk’?? Man skal være studerende på en SU-berrettiget uddannelse, og der skal fremvises ét studiekort pr. studiebillet – så selvom det kunne være dejligt, kan du desværre ikke købe en ekstra billet billigere til din farfar. Der er et begrænset antal studiebilletter pr. forestilling, så tøv ikke for længe med at købe, hvis du vil have den gode rabat. P.S. vi har også 20% til studerende i baren…
Studierabatten gælder ikke grupper af folkeskole- og efterskoleklasser, der ikke er SU-berrettiget.
Ledersagerkort
Er aldersgrænsen på 15 år blot vejledende?
Nej, den er fastsat. Dette er gjort i samspil mellem komikere og Comedy Zoo og kan ikke rokkes ved – heller ikke selvom man er i følgeskab med en voksen.
Hvor lang tid varer et show?
Mange faktorer spiller ind på varigheden af et show, men som udgangspunkt er det en god idé at sætte to timers tid af.
Kan man afholde en polterabend på Comedy Zoo?
Vi synes, det lyder som en skøn idé at se noget stand-up på en polterabend. Vi gør blot venligst opmærksom på, at man ikke må snakke under vores show (ligesom, hvis man går i biografen eller i teatret). Og det nævner vi ikke for at afvise jer overhovedet, bare for at forventningsafstemme i forhold til den dag I planlægger (og grundet tidligere erfaringer med polterabender). Skriv eller ring endelig til os, hvis dette giver anledning til flere spørgsmål.
Kan vi som større selskab komme til at sidde ved samme bord? Kan man reservere et særligt bord?
Naturligvis. Ved billetter bestilt under samme navn vil aftenens seater sørge for, at alle kan sidde sammen i de grupper, billetterne er blevet bestilt.
Mht. et særligt bord eller placering, kan man forsøge at spørge aftenens seater. Det er dog ofte sådan, at seatingplanen er udarbejdet, allerede inden dørene åbner.
Kan jeg købe mere end 15 billetter på én gang?
Ønsker du at bestille flere billetter end 15 billetter, bedes du skrive til en mail info@comedyzoo.dk og høre om muligheden på den pågældende aften. Sørg for at lave denne type bestillinger i særdeles god tid, da der tages forbehold for udsolgte shows.
Vi kommer en stor gruppe - kan vi få mængderabat?
Nej, vi tilbyder ikke mængderabat. Vi er en lille klub, der er afhængig af hver en krone, så huslejen kan blive betalt, vores dejlige personale kan få løn og komikerne kan få et flot honorar.
Er I en skoleklasse, der gerne vil til show, så er der ikke mulighed for studierabat. Vi har begrænset antal studiebilletter til hvert show.
Hvorledes fungerer en “Drinksbillet”?
Drinksbilletter er en løsning, hvorpå du slipper for at have pengepungen oppe i løbet af aftenen. Dette kan være favorabelt og rart – særligt ved større selskaber.
Drinksbilletterne fungerer som betalingsmiddel i baren og gælder én genstand pr. billet. Denne genstand kan være vin, øl, sodavand, sjusser (gin-tonic, dark’n’stormy, rom-cola osv.) eller snacks.
Kan jeg søge arbejde ved Comedy Zoo?
Snildt! Det hænder, at vi mangler enten bar-, teknisk (o. 18 år) eller garderobepersonale (u. 18 år), og synes du, at stedet mangler netop dig, kan du altid sende en ansøgning til info@comedyzoo.dk.
Kan jeg få information om shows længere fremme i tiden, end programmet på hjemmesiden går?
Desværre ikke. Der arbejdes på højtryk blandt komikerne for at få fastlagt programmet frem i tiden, og så snart en måned er klar, lægges den op på hjemmesiden.
Er der en bar?
JA, der er en bar inde på Comedy Zoo, som faktisk har åbent alle dage fra kl. 11 – så kom gerne i god tid inden showstart. Det er ikke muligt at gå i baren under show, men der er altid minimum en pause.
Hvad tid åbner dørene?
Dørene åbner en time før showstart, og det er naturligvis altid en god idé at komme i god tid før showstart.
Hvilke betalingskort tager i?
Hos os kan du betale med Mobilepay, Visa Dankort, Mastercard, JCB, Eurocard, Diners Club og CUP.
COMEDY ZOO ER LANDETS FØRSTE OG STØRSTE COMEDY-KLUB
Der er shows 5 dage om ugen, og du kan opleve både impro-comedy, open mics og one-man shows. De fleste aftener er dog det vi kalder klub-aftener, hvor du kan se tre professionelle komikere folde sig ud. Det er hver torsdag, fredag og lørdag. Comedy Zoo åbnede for første gang dørene i Boltens gård i indre København i 1993. I 1998 flyttede klubben ned i de gamle stræder og overtog den gamle art house-biograf Delta Bio’s lokaler og siden har Comedy Zoo holdt til i Knabrostræde 19.
I 2013 udvidede Comedy Zoo med en lille forpost i Aarhus, i Musikhusets teater Filuren. I efteråret 2020 åbner Comedy Zoo Aarhus på en ny adresse, hvor der er endnu bedre rammer til vores gæster i Smilets by.
I 2018 tog Comedy Zoo endnu et spring, da bookingbureauet FBI solgte stedet til en ejergruppe bestående af komikerne Torben Chris, Anders Fjelsted, Michael Schøt og stedets adm. direktør Martin Bo Andersen.



