Ring til ComedyZoo på 88 62 60 02.
Alle hverdage mellem 12 og 16.

Info

Skal jeg udprinte mine billetter?
Nej, det er ikke nødvendigt. Spar gerne på patroner og træer – vi kan sagtens scanne billetter fra en mobiltelefon.
Er aldersgrænsen på 15 år blot vejledende?
Nej, den er fastsat. Dette er gjort i samspil mellem komikere og Comedy Zoo og kan ikke rokkes ved.
Hvor lang tid varer et show?
Mange faktorer spiller ind på varigheden af et show, men som udgangspunkt er det en god idé at sætte to timers tid af.
Større selskaber og bordreservation. Kan vi som større selskab komme til at sidde ved samme bord? Kan man reservere et særligt bord?
Naturligvis. Ved billetter bestilt under samme navn vil aftenens seater sørge for, at alle kan sidde sammen i de grupper, billetterne er blevet bestilt.
Mht. et særligt bord eller placering, kan man forsøge at spørge aftenens seater. Det er dog ofte sådan, at seatingplanen er udarbejdet, allerede inden dørene åbner.
Kan jeg købe mere end 25 billetter på én gang?
Ønsker du at bestille flere billetter end 25 billetter, bedes du skrive til en mail info@comedyzoo.dk og høre om muligheden på den pågældende aften. Herefter foretages bestillingen via Billetlugen på 70 263 267. Sørg for at lave denne type bestillinger i særdeles god tid, da der tages forbehold for udsolgte shows.
Hvorledes fungerer en “Drinksbillet”?
Drinksbilletter er en løsning, hvorpå du slipper for at have pengepungen oppe i løbet af aftenen. Dette kan være favorabelt og rart – særligt ved større selskaber.
Drinksbilletterne fungerer som betalingsmiddel i baren og gælder én genstand pr. billet. Denne genstand kan være vin, øl, sodavand, sjusser (gin-tonic, dark’n’stormy, rom-cola osv.) eller snacks.
Kan jeg søge arbejde ved Comedy Zoo?
Snildt! Det hænder, at vi mangler enten bar-, teknisk (o. 18 år) eller garderobepersonale (u. 18 år), og synes du, at stedet mangler netop dig, kan du altid sende en ansøgning til info@comedyzoo.dk.
Vi har købt Dinner&Show-billetter. Hvordan fungerer det?
Har du købt Dinner&Show foregår spisningen på Comedy Zoos tilstødende restaurant, Charlie Bistro. Her skal I ankomme halvanden time inden showstart. Her kan I også få lagt jeres overtøj i garderoben, sådan at I undgår det senere, når de andre gæster ankommer.
Når middagen er nydt, bliver I ledt ind på Comedy Zoo, hvor vi har holdt pladser til jer. Her er det også tilladt at medbringe eventuelle resterende drikkevarer fra restauranten.
Kan jeg få information om shows længere fremme i tiden, end programmet på hjemmesiden går?
Desværre ikke. Der arbejdes på højtryk blandt komikerne for at få fastlagt programmet frem i tiden, og så snart en måned er klar, lægges den op på hjemmesiden.
Er der en bar inde i salen?
Ja, der er en bar inde på Comedy Zoo, som har åben inden showstart og i alle pauser.
Hvad tid åbner dørene?
Dørene åbner en time før showstart, og det er naturligvis altid en god idé at komme i god tid før showstart.
Jeg vil gerne afbestille/rykke min billet. Kan jeg det?
Desværre som udgangspunkt ikke. Det er billetudbyder, som administrerer regler omkring billetter, så orienter dig via Billetlugens hjemmeside eller deres kundeservice.

💡 Husk, at du også kan stille dit spørgsmål på Comedy Zoos facebookprofil.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Comedy Zoo er landets første og største stand-up comedy-klub, så hvis du vil se noget stand-up, så er du landet det rigtige sted.

Der er shows 6 dage om ugen, og du kan opleve både impro-comedy, open mikes og one-man shows. De fleste aftener er dog det vi kalder klub-aftener, hvor du kan se tre professionelle komikere folde sig ud. Det er hver tirsdag, torsdag, fredag og lørdag.

Comedy Zoo åbnede for første gang dørene i Boltens gård i indre København i 1993. I 1998 flyttede klubben ned i de gamle stræder og overtog den gamle art house-biograf Delta Bio’s lokaler og siden har Comedy Zoo holdt til i Knabrostrædet 19.

I 2013 udvidede Comedy Zoo med en lille forpost i Aarhus, hvor der hver fredag og lørdag kører shows i Musikhusets teater Filuren.

I 2018 tog Comedy Zoo endnu et spring, da bookingbureauet FBI solgte stedet til en ejergruppe bestående af komikerne Thomas Hartmann, Dan Andersen, Torben Chris, Anders Fjelsted, Michael Schøt og stedets adm- direktør Martin Bo Andersen.

Comedy Zoo
Comedy Zoo
Comedy Zoo
Comedy Zoo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for nyt om shows og gode tilbud!