Tilbage

Science Faction

Blade Runner

Kom med til en aften i filmnørderiet, videnskabens og nostalgiens tegn, når vi præsenterer årets første Science Faction, denne gang om de legendariske film Blade Runner og Blade Runner 2049.

Til Science Faction inviterer vi et panel bestående af videnskabelige eksperter til at diskutere science fiction film over en øl, imens de øser ud af deres faglighed relateret til filmene. Vi ved, at der er mange der bare har ventet på, at vi tager Blade Runner under kærlig behandling, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er én af de film der har stået på vores egen ønskeliste lige siden vi startede Science Faction. Det er tid til at levere.

Panelet er endnu ikke fastlagt, men mon ikke vi kommer ind på både syntesebiologi, effekten af hukommelser, og meget andet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for nyt om shows og gode tilbud!