Tilbage

Science Faction

Jurassic Park

Kom med til en aften i filmnørderiet, videnskabens og nostalgiens tegn, til en videnskabelig debat om filmen Jurassic Park fra 1993. Til denne omgang har vi inviteret et panel bestående af Ancient DNA-forsker Morten Erik Allentoft, palæontolog Jesper Milan og videnskabelig direktør for Zoologisk Have, Bengt Holst. De vil blandt andet snakke om hvordan man overhovedet ville gå til at skabe en Jurassic Park, om det er muligt at genskabe uddøde arter, hvordan man indsamler gammel DNA og hvordan man nu mener, at dinosaurer så ud. Aftenens værter er Jophiel, Rikke, Jonas og Anna Freja. Jophiel er uddannet fysiker fra Niels Bohr Instituttet, med bred interesse for videnskab og hang til formidling. Han har også arbejdet en del med rumfart. Rikke læser fysik på Niels Bohr Instituttet, og kører et firma som guldsmed. Jonas er tidligere filminstruktør, laver i dag podcasts og er efterskolelærer på Frederiksberg. Anna Freja læser også fysik på Niels Bohr Instituttet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for nyt om shows og gode tilbud!