24
February
Tuesday
Det ene øjeblik bider man negle til verdens begivenheder, og det næste øjeblik griner man i afmagt. Det er præcis i rummet mellem de to følelser, Michael Schøt har befundet sig det meste af sin stand-up karriere.
Evnen til at fange tidsånden her og nu, men betragte den legesygt udefra har begejstret ikke bare publikum, men også anmeldere, der gennem årene har knyttet ord som “en af de bedste stand-up-komikere i Danmark”, “en komisk urkraft”, “virtuos” og “den absolut skarpeste og hurtigste satiriker i mediebilledet” på ham.
Jubelpessimist er et show om en evig optimist i en dyster verden. Et skud glæde, varme og grin til de mørke stunder.
Showet varer 1 time.
Dørene åbner 15 minutter før showstart.
Showet er på vores nye, intime venue, Undergrunden, hvor der kan sidde 40 gæster.
Aldersgrænse: 15 år
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Billetter refunderes eller ombyttes udelukkende i tilfælde af en aflysning af show.
OBS! Vi forbeholder os retten til at afvise dig/jer, hvis der er én eller flere i selskabet, der er berusede. Ligeledes hvis én eller flere fra et selskab forstyrrer under showet. I begge tilfælde refunderes billetter ikke
Alt, hvad der præsenteres på vores scener, er ophavsretligt beskyttet, og må ikke deles, citeres eller optages uden forudgående godkendelse fra Comedy Zoo og den optrædende kunstner.